Floorball, Håndbold og "boldspilsfamilier"

På seminariet i Roskilde havde vi efter julen 16/17 undervisning i  floorball og håndbold.

Floorball og håndbold er begge et "kaosspil" som har ligheder med sportsgrene som, basketball og fodbold. Der findes yderligere tre boldspilsfamilier: Net/vægspil, Slagspil og Træfspil.
Net/vægspil dækker blandt andet over tennis, badminton og volleyball.
Slagspil dækker over sportsgrene som baseball, rundbold og M-bold.
Træfspil dækker blandt andet over curling, bowling og petanque.
 

 

Ved undervisning i floorball i folkeskolen kan der defineres 7 vigtige regler:

1. Undgå slag på staven
2. Undgå skub
3. Undgå højt løftet stav (ikke over hoftehøjde)
4. Undgå liggende spil
5. Undgå stav mellem benene
6. Indslag: Foretages hvor bolden forlod banen og 1,5 m fra banden
7. Frislag: modstander skal være minimum 3m fra bolden

I undervisningen skulle vi gå sammen i grupper og selv udvælge forskellige slag vi ville forfine. Her skulle vi altså øve det tekniske element i sporten. Min gruppe valgte at øve trækskud, med både baghånd og forhånd. Foredelene ved et trækskud er at det er mere præcist end et slagskud. Af disse to trækskud er forhåndstrækskud det mest præcise.

I håndbold fokuserede undervisningen meget på det taktiske. Her skulle vi i grupperne starte med at se 5 min af en kamp mellem Danmark og Kroatien. Her fremgik det at der i håndbold ses meget krydsspil i det offensive spil. Derfor skulle vi herefter øve krydsspil, fløjkryds og et fransk kryds. Disse taktiske elementer skulle hjælpe os med at positionere os rigtigt på banen, i det færdige spil.

I både floorball og håndbold er der høj intensitet, med meget intervalløb. Derfor er det oplagt at disse sportsgrene indgår i undervisning omkring kondition og aerobe/anaerobe-processor.

Slutteligt ligger boldspil (alle 4 familier) op til at eleverne opnår viden omkring boldspillets 4 elementer som er: det taktiske element, det tekniske element, det sociale element og det etiske element.

Det taktiske element kan komme til udtryk når holdene skal positionere sig på banen samt når taktiske angreb og forsvar øves isoleret.

Det tekniske element kommer til udtryk når eleverne skal lærer at mestre sportens tekniske færdighed. Eksempelvis øve et korrekt udført trækskud eller studsninger i håndbold.

Det sociale element ligger i at klassen skal fungere som et hold og sørge for, at alle udfylder en rolle i spillet, på tværs af individuelle kompetencer. Her kan blandt andet snakkes om god holdånd.    

Det etiske element kan komme til udtryk hvis eleverne, ligesom vi gjorde på læreruddannelsen, skal give respons til hinanden efter en kamp. Ligeledes kan det komme til udtryk hvis eleverne selv skal være med til at dømme kampene.
 

Projektopgave i idræt omkring IT i idrætsundervisningen

På læreruddannelsen, blev vi stillet en opgave om hvordan man kunne inddrage IT i folkeskolens idrætsundervisning.

Jeg ville i dette indlæg inddrage forskellige uddrag af opgaven, da disse uddrag kan hjælpe mig som fremtidig idrætslærer.

Didaktiske overvejelser 

Ifølge UVM fremmer hyppig brug af IT i undervisningen, elevers kompetencer til fremtidens samfund (UVM, 2016). I forbindelse hermed argumenterer Undervisningsministeriet yderligere at brug af IT kan være med til at skabe en differentieret undervisning. I ovenstående undervisningsforløb ligger differentieringen i elevens eget valg af spring samt fokuspunkter på dele af springet. Eleven har mulighed for at tage udgangspunkt i eget niveau og egne færdigheder. 
Jeg har valgt at centrerer undervisningsforløbet omkring videoevaluering i denne disciplin, af flere årsager. For det første sker bevægelserne i redskabsgymnastik hurtigt. Det kan derfor være svært, selv for erfarne gymnaster, at finde fejl og rette sig selv, efter endt spring. For det andet giver videooptagelser eleven, eller gymnasten, mulighed for at opdele springet, for derefter at fokusere på, at forbedre specifikke delelementer i selve øvelsen.
I forhold til Lars Elbæk, vil nærværende undervisningsprogram understøtte læring 1 – digital mediering af bevægelser, hvor eleven iagttager bevægelser og metodikker på nettet (Elbæk, 2014). Videre vil det understøtte læring 2, hvor elever skal kunne sætte disse iagttagelser ind i situeret praksis når de bliver filmet i deres egen øvelse, og skal reflektere over egne færdigheder, og handle ud fra dette personlige ståsted. Deres personlig ståsted bliver sat op mod de korrekt udførte øvelser, udstukket af læreren, og eleverne skal deri kunne formulere forskelle i bevægelsesmønstre, og lave en handleplan (ovenstående skema) ud fra denne viden.  
I forhold til brug af Apps til videofilming er der valgfrihed hos eleverne (mange kamera-apps fra producenten, understøtter slow motion-visning). Dog vil appen Slow Motion Frame Video Player blive foreslået til eleverne.
Målet for undervisningen er, at eleven via dialog med partner og evaluering af videooptagelser, kan analysere egne og andres bevægelsesmønstre i redskabsgymnastik. Endvidere er det vigtigt at eleven formår at ændre bevægelsesmønstre gennem evaluering af egen praksis. Undervisningsforløbet understøtter flg. Forenklede Fælles Mål: Idræt à 9. Klasse à Redskabsaktiviteter à Fase 1: Færdigheds og Vidensmål. + Fase 2: Vidensmål.   
I forhold til bevægelsesanalyse er det meningen, at dette skal hjælpe eleverne med at formulere fagudtryk på egen idrætspraksis i en eventuel eksamenssituation.

Lærerens rolle i undervisningsprogrammet

Lærerens rolle i denne undervisning, er i høj grad at fungerer som vejleder og spare med eleverne om valg af øvelser, opdeling af spring mm.. Det foreslås endvidere at læren tager imod usikre elever og i araberspringet.   

Elevernes afgangseksamen

I forhold til elevernes afgangseksamen, vil jeg argumentere for at eleverne har dokumenteret dette forløb, både skriftligt i skemaet og via videofilm, da de må medbringe disse elementer til selve eksamen, ifølge UVM´s vejledning for 9. Klasses idrætseksamen. ”...Dette omfatter eksempelvis egne noter, tekster og multimodale tekster, digitalt udstyr og internettet…”(UVM, 2016, ”Vejledning i folkeskolens prøver i faget Idræt” s. 13 ). Ydermere beskriver vejledningen at eleverne bliver bedømt på deres anvendelse af fagord og begreber (Ibid: 27). Til sidstnævnte kan en bevægelses analyse over springet, fremstå som et hjælpemiddel til eksamen.