Atletik     

Atletik kommer fra det græske ord athlos, som betyder konkurrence. Atletik består af forskellige løbe, kaste og springe-discipliner. På læreruddannelsen arbejdede vi i efteråret 2016, med nogle af disse discipliner.

Spydkast

I spydkast arbejdede vi først med kastet fra udgangspositionen, derefter satte vi impulsskridt på, og derefter valgfrit tilløb. Herunder ses en bevægelses analyse af spydkastet, samt rettelser til mig selv.      

Skemaet herunder viser hvilke led og muskler der aktiveres hvor og hvornår i et spydkast med impulsskridt. Skemaet starter fra udgangspositionen der hedder: Stående med skulderbredde mellem benene, kastearm løftet med spyd i 90 grader ud fra skulderen.

Bevægelse	Koncentrisk arbejde Agonisten	Antagonisten (Excentrisk arbejde?)
1.      Impulsskridtene består af tre skridt. Et langt efterfulgt af et kort krydsskridt, og til sidst et langt igen, for at komme i stemstilling med bagerste ben og derved skabe en forspænding til kastet. Krydsskridtet sørger for at kasteren roterer en smule om sin vertikale akse, for at kunne skabe mest muligt moment til kastet. Venstre ben føres frem. Dette skaber et bøj i venstre del af hoften samt et stræk i højre del af hosteledet.	Den firehoved knæstrækker. Hoftebøjeren.	Den store sædemuskel, Hasemusklen.
2.      Krydsskridt. Højre ben føres frem samtidig med at overkroppen roteres en smule om højre skulder. Dette skaber et bøj og en lille indadføring i højre del af hoften, samtidig med at venstre hofteled strækkes.	Indadførren, hoftebøjeren, den firhoved knæstrækker.	Den store sædemuskel, hasemusklen.
3.      Samtidig med krydsskridtet strækkes kastearmen bagud. Dette medfører et stræk i skulderleddet.	Den tre-hoved armstrækker (triceps), bagside skulder (bagside af deltamusklen), Kappemusklen	Den Tohovede Armbøjer, Brystmusklen, Forside skulder (front delta)
4.      Modsatte arm peger frem, i en vinkel på 30-40 grader.  Dette medfører et bøj i skulderleddet.	Forside Skulder, midt skulder, Brystmusklen, den trehoved armstrækker	Bagside skulder, kappemusklen, den tohoved armbøjer (biceps)
5.      Efter krydsskridtet tages et langt skridt med venstre ben. Dette medfører at kasteren laver en forspænding i det højre (bagerste) ben.	Den firehoved knæstrækker. Hoftebøjeren.	Den store sædemuskel, Hasemusklen.
6.      Nu igangsættes kastet. Herfra føres den bagerste arm fremad således at at man kommer tilbage i udgangspositionen – der sker et bøj i kastearmens skulderled samt i albueleddet. Modsatte arm føres bagud for at skabe rotation om den vertikale akse.	Kastearm: Den store brystmuskel, Forside skulder (front delt), Skrå mavemuskler (i modsatte side af kastearmen), den tohovedet armbøjer (biceps) Modsatte arm: Kappemusklen, Bagside skulder, Triceps	Kastearm: Kappemusklen, Bagside skulder, Den Brede Rygmuskel Modsatte arm: Den store Brystmuskel, Forside skulder, Biceps.
7.      Fra udgangspositionen føres kastearmen frem og albueleddet strækkes. Kastet afsluttes med at slippe spyddet i en ca. 45 grader vinkel – i samme princip som ved kast med dartpil.	Kastearm: Den trehovedet armstrækker (triceps), Den brede rygmuskel, Den Store Brystmuskel.	Kappemusklen, Bagsideskulder (deltamusklens bagside), den tohovedet armbøjer (biceps)

OBS: step 4-5 sker flydende i én bevægelse, men for analysens skyld, er den opdelt i to faser.

Rettelser af mit spydkast

1.      Venstre arm skal pege i kasteretning (ca. 45 grader i kasteretning). Min arm var ikke aktiv nok, og pegede ikke i den rigtige retning. Fysiologisk skulle jeg være mere opmærksom på en kontraktion i venstre forskulder, samt en kontraktion i venstre arms triceps (trehoved armstrækker).

2.      Ydermere kunne jeg med fordel have haft mere fokus på den sidste del af kastet, inden spyddet blev sluppet. På Videoen ligner det, at jeg slipper spyddet for tidligt. Jeg får altså ikke ført kastearmen ind foran kroppen, og færdiggjort kastet korrekt. Denne fejl kunne afhjælpes dels ved, at have fokus på den arm der skal angive kasteretningen (punkt 1.) men eventuelt også ved en hurtigere kontraktion i den store brystmuskel, når selve kastet igangsættes.

                            

Hækkeløb

Hækkeløbs findes i forskellige distancer herunder 60, 100, 110, 200 og 400 meter.

I hækkeløb er det det første bens arbejde er det som styrer hele hækpassagen. Det er vigtigt at man skal løbe over hækken, ikke hoppe overden. Den indledende del i førstebenets arbejde at et højt knæløft i løbsretningen, som følges af en udstrækning af underbenet over hækken. Første ben skal efter en passage af hækken trækkes aktivt ned mod jorden, for dermed at få en aktiv fodisætning og en hurtig hækpassage.

Andet bens arbejde indebærer at man vinkler benet over hækken. Derefter trækker løberen benet frem til et nyt løbeskridt. Denne bevægelse skal ske hurtigt, uden at løberen roterer til siden – man skal blive i løberetningen.

Selve disciplinen hækkeløb har en særlig løberytme med 3 skridt mellem hækkene. Det er vigtigt at man træner denne løberytme, da man skal være aktiv mellem hækkene for ikke at miste fart. Jo højere fart man har mellem hækkene, desto mindre eksplosiv behøver man være i selv springet over hækken.

Hækkeløb er, ligesom mange andre dele af atletikkens verden, en svær teknisk disciplin. Ved hækkeløb i folkeskolen, foreslås det at man først øver løbet over lave elementer, for derefter at avancerer. Ligeledes vil det være en fordel at splitte disciplinen op i forskellige delelementer, for nemmere at kunne fokusere på enkle tekniske færdigheder. Man kan altså gå efter del-del-hel princippet.    

                                                                                      

Højdespring

Fosbary Flop er det ideelle afsæt til højdespring. Fremgangsmetode til det er beskrevet herunder.

Det er vigtigt at springeren sætter af med et ben, ellers bliver det underkendt.
1, 2 hop (3).
Et bens afsæt, enkelt benarbejde. 
Sving med hoften/fører hoften frem, kraft fra svinget og en anden bevægelse sættes ind og giver svinget kraft.

Koncentrisk arbejde. Går fra sving til kip (lidt ligesom i en stående baglænder). Vægtforskydning, afsæt, sving og kip. 
Stemskridt (en mekanisme sætter gang i flere bevægelser), vægtforskydning. 
Forspænding i låret = dynamisk afsæt

Tilløb, langt, kort, langt. Rulleafsæt, fjederafsæt, Rulleafsæt.
Husk drejning om vertikal akse, stemskridt (klar til afsæt) og træk armene op over hovedet.

Længdespring

Denne disciplin kan opdeles i tre faser tilløb, afsæt og landing.

Når disse delelementer er tillært kan man tilføje en ekstra fase, nemlig svævefasen

Tilløb: hurtighed, kan med fordel trænes som et stigningsløb, så man lærer at opnå max fart ved afsæt 

Afsæt: kan også øves inde, det er et etbensafsæt, man sætter af i et stemskridt så man opnår maksimal koncentrisk arbejde, tyngdepunktet ligger bagud (altid ved stemskridt). 

Svævefase: lukke sig sammen for at få længde, dermed omsættes hastigheden til længde, efter afsættet svinger det modsatte ben og der laves et kip, hoftebøjerne bruges til at hive sig opad.

Landing: kan også trænes inde i madras, lære at springe fremad i stedet for opad.

                                                          

100-800 meter

Vi startede med 100 meter, for derefter at bevæge os op i løbedistance. Efterhånden som distancen blev længere, skulle vi sætte individuelle mål for næste løb. Dette gav et indblik i, at man umuligt kan holde den samme kadence – man bliver nødt til at sætte farten ned. Øvelsen var ideel til at snakke om aerobt og anaerobt muskelarbejde. Her sås det at man sagtens kan udføre en 100 meter, ved maksimalt arbejde, fordi ens atp-lagre ikke bliver opbrugt på denne korte distance. Derimod er man nødsaget til ikke at overskride end atp-lagre for meget, på en 800 meter. Det var forbløffende hvor meget man blev nødsaget til at nedsætte sin kadence/gennemsnitshastighed.  

Hvorfor atletik i folkeskolen?

De vigtigste grunde, er i min optik, at denne sportsgren ikke er ligeså udbredt som eksempelvis fodbold. Derfor vil eleverne i højere grad have samme udgangspunkt inden et atletikforløb påbegyndes. De er så at sige mere på ”common ground”. Herudover kan de forskellige discipliner indenfor atletikken, være en fordel for nogle af de elever, der normalt ikke har det bedste udgangspunkt. Det kunne eksempelvis tænkes at klassen ”store” dreng havde en del flere kræfter til at kaste spyddet, end den lille dreng, der kan løbe solen sort på en fodboldbane.

Til sidst vil jeg argumentere for, at mange af atletikkens elementer, og teorien bag disse, understøtter mange andre sportsgrene hvor kast, løb og spring indgår.