Praksistilknytning på Bramsnæsvig Skole

Nedenfor er min gruppes plan for Bramsnæsvig Skole.  

Nedenfor er vores plan for Bramsnæsvig Skole. Det var planlagt, at vi ville få 6 hold af ca. 13-14 elever i ca. 20-25 min. Vi havde først planlagt, at eleverne skulle deles op i to hold, hvorefter det ene hold skulle øve med parkour og det andet hold med benspring/ophop. Men eftersom vi kun ville få 20-25 min. med hver hold, ville der kun være ca. 10 min til hver bane. Dette blev vi enige om ikke var optimalt, og valgte derfor kun at fokusere på parkour.Det var meget tidspresset, og da det første hold kom ca. 15 min for sent, blev starten meget kaotisk. Heldigvis fik vi det 'kørt ind', så tingene forløb rigtig godt med de efterfølgende hold. Noget af det bedste ved dagen var, at de elever som havde en holdning til, at idræt var kedeligt, var vildt interesseret i parkour - de gik op i det med liv og sjæl. En del piger var dog mere tilbageholdne ... det var som om, de på forhånd ikke rigtig troede på, at de kunne finde ud af det.  Et af vores mål var, at få oplyst (specielt 9. klasserne) eleverne om, at hvis de skulle til afgangsprøven i idræt, så kunne parkour være en mulighed. Vi gjorde derfor meget ud af, at oplyse dem om teorien bag parkour også! 

8. - 9. klasseEleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis

Færdighedsmål

Vidensmål

Fokus på kropslige og idrætslige færdigheder. Vi har valgt ikke at have fokus på modtagning eller analysering af deres egne færdigheder.
Vi inddrager konkurrenceelementet. Der tages tid på hvor hurtigt bannerne gennemføres. Til slut er alle eleverne sammen på benspring/ophop banen, hvor de konkurrerer mod hinanden – eks. pigerne mod drengene.

ParkourDen grundlæggende idé bag Parkour er at bevæge sig gennem omgivelserne i flow, det vil sige at komme fra punkt A til B mest effektivt og hurtigst muligt udelukkende ved brug af kroppen. Parkour foregår oftest i bymiljøet. Bygninger, gelændere og vægge anvendes til fremdrift på en alternativ måde. Parkourudøverne kaldes "traceurs". En traceur har gjort parkour til en central del af sin livsstil og lever derved efter filosofien om at opleve frihed. Parkour startede som en subkultur, der udviklede sig i de franske forstæder, men har siden spredt sig ud i hele verden især via Internettet. Teori:Leg, fordybelsen og fortællingen.Fokus på flow og variation. Først deles eleverne op, så de øver hver enkelt øvelse – roterer på stationer (1 – 4) = fordybelse.

Leg: taler om hvordan og på hvor mange forskellige måder man kan komme over/gennem øvelsen


Fordybelsen – øv jer i bevægelsen.
Herefter udføres hele banen. Til sidst udføres banen 2 – 3 gange i træk på med tidtagning.

1. Tik-takFørste øvelse en god begyndelses øvelse, den har et godt flow samt en wowfaktor. Den kan differentieres og den kan gå begge retninger, således kan den let indgå flere gange i banen. Den er nemmere end den ser ud, derfor kan de fleste elever være med på den selvom de ikke mestre parkuor.

2. Palm spinIgen en øvelse de fleste elever burde kunne udføre. Palm spin kan tages fra begge retninger ligeledes. Man kan lave progression ved at kombinere øvelserne Underbar eller Turn vault. Så eleverne bliver fortrolige med øvelserne og bliver bedre og bedre.

3. Two handed vault Differentiering, flow, alle kan lave et hop og komme over ”kassen”.

4. Forlæns rulle/rulle faldAlle elever kan og en anerledes sjov øvelse hvor man lige kan få pulsen og spændingen lidt ned.

Benspring/ophopTeori: Benspring fra springbræt/trampet.Fokuspunkter: Tilløb/acceleration: langt indspring, afsæt: stemstilling, overgang: aktivt armsving frem og op til kip, svæv: kropsspænding, landing: decelerationForspænding inden trampet – hjælper statisk styrke i ophop. Krop strakt og spændtHolde spændingen i maven hele vejenMuskler:Tips til stemstilling – hvis I skal springe højt, sætter I hælen i for at bremse farten fremad. Derved bruger I energien fra tilløbet til at komme højt op.Materialer: Bane med trampet og nedspringsmåtte.

Forøvelse:Kip øvelse – eleverne skal have en fornemmelse af kip. Øvelse på tegning/cirkel.

Variation af benspring/ophop:Eleverne skal:Hoppe lige op med armene over hovedet (statisk)Hoppe med splitspring (freestyle)Hoppe med en skrue (uden salto)




Eleven kan beherske sammensatte bevægelsesserier med og uden musik. 

Eleven har viden om teknikker til at sammensætte bevægelser inden for redskabsgymnastik og parkour. 

Vi deler holdet op i to. Eleverne arbejder på to baner – en parkour bane og en benspring/ophop bane.


Parkour er en fysisk disciplin, hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet man befinder sig i, skal 

passere enhver forhindring, der måtte ligge på ens vej.


Fokus på differentiering/variation


Fortællingen – eleven udvælger den måde de vil komme over/gennem øvelsen, som giver det bedte flow eller 

ser flottest ud, når de skal gennemføre hele banen. (begrund valg)  











 

Volleyball

Volleyball blev udviklet i 1895 af amerikaneren William G. Morgan. Han forsøgte med elementer fra håndbold og tennis at skabe et indendørsspil der var mindre fysisk krævende end basketball.  


baggerslag: Spilleren står med parallelle fødder, ben bøjede, kroppen er lænet let forover. Armene er let bøjede og peger fremad/nedad, hænderne sammen. Albuerne er foran knæene.Når man modtager bolden, skal der gives efter i armene ( kontaktøjeblikket) - spille med ”bløde” arme.
Første skridt med venstre fod - langt skridt (spiller sænker sit tyngdepunkt). Andet skridt er med højre fod (omdanne den horisontale kraft til vertikal kraft)
Tredje skridt (opbremser kroppens bevægelse frem til en bevægelse op) med ventre fod. Ben til kip, armene hjælper med et træk opad. Bolden rammes med åben flad hånd,  ekstra kraft ved et håndledsvip i kontaktøjeblikket, så smashet bliver hårdere.


Fingerslag: Spilleren placerer sig som bolden vil ramme spilleren på panden. Knæene er let bøjede, og hænderne er oppe foran panden, for at modtage bolden. 

Bolden modtages lidt over og foran panden med en skålformet håndstilling. Albuerne peger skråt udad, håndleddene er bøjet bagud og fingrene er let spredte.

Smashet: Højrehåndet, tilløb består af 3 skridt 

Fagdidaktik

Helle Rønholdt – trækker på Klafki, når hun tænker didaktik

Arbejder normativt (faste regler)med basketball – nu skal vi lavet et lay up. Lærer forklarer hvordan det udføres, forklarer teknikken osv. Vi har nogen helt klare regler for hvordan øvelsen. Kun en måde at lave øvelsen – læreren retter og forklarer. Bliver ofte brugt når der er brug for sikkerhed … eks. spydkastning = alle kaster den vej, man går ikke ud og henter sit spyd før jeg siger til.

Arbejder deskriptiv – eleven kan handle på egen hånd, fordi der kan være flere måder at udføre øvelsen. Der er flere måder man kan udføre øvelsen.  Eks. basket ball, der er en regel for lay up, men man kan udføre øvelsen teknisk på flere måder. Man kan udvikle hen af vejen.

Emne didaktik = svømning, outdoor, boldspil m.m.

HK-modellen (Helle Rønholt)

Det står i formåls paragraffen, at vi skal danne eleverne til demokratiske medborgere = at de kan handle/almen handlekompetence, det skal idræt hjælpe med, fordi idræt er et kundskabsfag

Hvis jeg formår at arbejde med alle fire poler, så vil jeg kunne give rum for at et barn kan udvikle handlekompetence.

Idrætskultur og

Spilhjulet = kun boldspil

Dans – Labans bevægelsessprog BESS konceptet. Bruges af voksen og er beskrevet i anden post

Check på idræt (artikel Leif har lagt ud) (dansehjulet) i børnehøjde

Nervesystemet

Nervesystemet og koordinering 


Nervecelle – sender signaler

Centralnervesystemet (CNS)Rygmarven og hjernen 


Det somatiske nervesystem (det vi selv styrer! Sansning og erkendelse samt viljestyrede bevægelser)


Sensoriske systemer og nervefibre - de dele af nervesystemet, som primært arbejder med registrering og transport samt bearbejdning af sanseindtryk.

Motoriske systemer og motoriske nervefibre - de dele af nervesystemet, som primært er involveret i generering og transport af motoriske nerveimpulser, der rettet mod kroppens muskler og kirtler. Sensorisk system : Sanseinformationer transporteres via nervesystemets sensoriske nervefibre ind til de centrale dele af nervesystemet
Motorisk system: De indkomne sanseinformationer bearbejdes her. Handlinger og en eventuel respons på den indkomne sanseinformation formidles via motoriske nervefibre udgående fra CNS til kroppens muskulatur og kirtler, som ved deres sammentrækning og sekretion udfører den ønskede handling. Perifernervesystem (PNF)


Det autonome nervesystem (Selvkørende/ sender fra central! kontrolerer vores indvolde og dermed vores basale kropsfunktioner)  Sympatisk og parasympatisk system
Sympatisk system: (The fight-or-flight response .. or freeze)Indvoldsnerver og centre i centralnervesystemet, som sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning. Øger hjertets sammentrækningsevne og hastighed, øger blodgennemstrøningen til muskulatur, hjerte og lunger. Vores evne forbedres til at yde vores maksimale/kæmpe fysisk eller flygte med stor hast. Angst, stress og fysiske belastninger fører til en aktivering af det sympatiske nervesystem.
Parasympatiske system (Calm)Indvoldsnerver og dele af CNS, som er særligt aktive, når vi skal genopbygge kroppens resurser. Styrer vores fordøjelsesprocesser og mave-tarmsystemmets motilitet. Mest aktivt, når man ligger på sofaen efter indtagelse af et stort måltid.
De fleste af vores indvoldsorganer forsynes både med sympatiske og parasympatiske nervefibre, som så formidler modsatrettede effekter på indvoldsorganerne = det sympatiske nervesystem stimulerer hjertets aktivitet og det parasympatiske hæmmer hjertets aktivitet. 

Centralnervesystemet udgøres af hjernen og rygmarven, hvorimod alt nervevæv, som ligger uden for disse to strukturer i kroppen, udgør det perifere nervesystem. Herved bliver centralnervesystemet først og fremmest sæde for informationsbearbejdning, mens det perifere nervesystem primært udgøres af kroppens nerver, som transporterer sensorisk information (nerveimpulser) mellem kroppens sanseorganer og centralnervesystemet. Desuden transporterer det perifere nervesystem motoriske nerveimpulser dannet i centralnervesystemet ud til kroppens muskler og kirtler.


AktionspotentialeOverførelsen af impulser fra nervecelle til nervecelle sker i en synapse. Når man træner sin kondition, så opstår der en synapse forbindelse
Elektriske signal (overførselsstof – kan være fremmende, depolariserer membranen eller hæmmende, hyperpolariserer membranen (stoppe signalet)
Membranpotentialet ændres fra at være negativt på indersiden til at være positivt, hvorefter det hurtigt vender tilbage (repolariseres) til det normale hvilemembranpotentiale. 

Dans & bevægelse - Labans bevægelslære

Labans bevægelseslære består af fire punkter og bliver kaldt BESS-konseptet.

B – Body, krop

E – Effort, bevægelsens dynamik

S – Space, rum

S – Shape, form

Body - kropsformer/kropsbevidsthed

Spids, rund, bred, snoet

Nogle af de fundamentale elementer, der indgår i kroppens bevægelser er bøjning, strækning og vridning, som igen kan udføres i mange retninger og planer. Andre elementer er åbne og lukkebevægelser, hvor man gør kroppen bred og åben ved at strække arme og ben væk fra kroppens centrum eller samler alle kropsdele i så nær kontakt med kroppens centrum som muligt. Kropsbevidstheden indbefatter brugen af hele kroppen ved f.eks. at hoppe, rokke, rulle, ryste, løbe o.s.v. samt brugen af de forskellige kropsdele særskilt (hånden, albuen, skulderen, hovedet, foden, tæerne, fingrene) på mange forskellige måder. De forskellige kropsdele kan endvidere lede en bevægelse.

Effort - bevægelsens impulser

Rum (direkte eller kurvet forløb?), tid (hurtige eller langsomme bevægelser?), vægt (arbejder bevægelsen med eller mod tyngdekraften? er bevægelsen kraftfuld eller let tyngende?) og flow (er der frit eller bundet flow?)

 

Tid- og tyngdebevidsthed. 

Tid og tyngde (dynamik) handler om bevægelsens kvalitet, om bevægelsen er hurtig eller langsom, behersket eller pludselig, let, svag, anspændt, kraftig, tung eller afslappet.

Space - rumbevidsthed. 

• Brug af "det generelle rum". Det generelle rum er det område, man bevæger sig i evt. afgrænset af gulv, vægge og loft der skaber diagonale hjørner samt de genstande, der befinder sig i det (redskaber og personer).

• Brug af "det personlige rum", "Kinesphere". Det personlige rum er rummet i ens umiddelbare nærhed, som kan nås uden at man flytter sig.

• Brug af "planer". Det høje, det mellemste, og det lave plan (i det generelle rum) samt "dør, bord og hjul plan" (i det personlige rum).

• Brug af bevægelsesretningerne i rummet ( f. eks. frem, tilbage, til siden, rundt, over, under, igennem, forbi, op, ned, diagonalt osv. Bevægelsesretningerne skaber komplicerede rum- og gulvmønstre.

Shape - form/bevidsthed om bevægelse i forhold til andre. 

Den måde kroppen ændrer form i bevægelsen. I forhold til kroppens eget centrum og i forhold til ting/mennesker i omgivelserne. 

Bevægelse i forhold til en partner, til læreren, til musikken, genstande, rekvisitter eller til andre ydre stimuli. Stimuli der sætter gang i fantasien i forhold til kreativ bevægelse kan være: Musik, rytmeinstrumenter, lyde, en historie, et digt, børnerim, naturen, dyr, billeder, fotos, objekter af alle slags: Balloner, reb, elastik, tørklæder, stof osv. Andre stimuli f.eks. være højtider, myter, legender, eventyr, maskiner, lege, udklædning, andre mennesker, folkeslag, forskelligt humør, former, skulpturer.

Cha-Cha-Cha & Hip-Hop

Vi har på studiet før arbejdet med bevægelse og dans, men ikke konkrete dansestile. Denne introduktion  gav to medstuderende. Her stod én for Cha-cha-cha og en anden for Hip-hop.

Cha-cha-cha er en latinamerikansk dans der stammer fra Cuba. Trine for dansen har sit udspring fra stilen Mambo. En vigtig del af dansen er spillet mellem mand og kvinde - dansen kan ses som en lang flirt mellem de to køn. Noget af det mest karakteristiske ved dansen er cha-cha-cha-bevægelserne, som er chassé på takterne 4 og 1.

Hip-Hop kan i sin tidlige begyndelse egentlig ses som en hel kultur. Denne kultur opstod i 1970erne i og omkring Brooklyn og Bronx i New York. Senere hen er den specifikke dansestil Hip-Hop opstået, som har rødder i netop denne kultur. Dette indebære at dansen ofte bruges i et konkurenceelement mellem forskellige såkaldte "crews", samtidig med gerne udøves på gader og stræder. Dansen må siges at have sit udspring i det urbane miljø.

De to dansestile har et vidt forskelligt udtryk både hvad angår kropsholdning, udtryk og bevægemønstre. Dog kan man i begge stilarter fornemme en forankret kultur som kommer til udtryk gennem kropslig udfoldelse.

Basket

Som nævnt før i min idrætsbiografi, så er boldsport ikke noget jeg er velbevandret i. Derfor var det også et forholdsvis ukendt territorie, jeg bevægede mig ind i, da vi skulle have et basketforløb i idræt. Trods dette, så gik det snart op for mig at denne sportsgren var særdeles underholdende. Herudover ser jeg det som en langt bedre sportsgren at dyrke i folkeskolen, fremfor den trivielle fodbold. Jeg tror der i langt de fleste folkeskoleklasser vil være mindst en håndfuld drenge som enten går til fodbold i den lokale boldklub, eller ynder at spille det i deres fritid. Derfor vil der naturligt hurtigt blive en stor forskel i niveauet i klassen, når man påbegynder et foldboldforløb. Derimod tror jeg, at man i et basketforløb i mange tilfælde, vil have et større fælles udgangspunkt. 

Vi skulle i forbindelse med dette forløb sammenstykke en video, hvor vi skulle fremhæve forskellige fokuspunkter. Videoen er at finde på det holdets fælles drev på Docs. 

Boldprofil

Boldprofil

Erfaring

Boldspil er ubetinget den kategori i idrættens verden, jeg har beskæftiget mig mindst med. Det eneste nævneværdige er, at jeg har spillet volleyball i mit ophold på både efterskole og højskole. Derfor er netop denne sportsgren også den jeg mestre bedst, når der er tale om boldspil.

Mål 

• Få en bredere og bedre forståelse for boldspil generelt. Dette være taktik og regelsæt
• Forbedre tekniske færdigheder indenfor: fodbold, volleyball og håndbold
• Opnå indsigt i forskellige lege med bold med henblik på fremtidig undervisning.

Jeg håber, at jeg i min idrætsuddannelse på UCSJ vil opnå kompetencer og færdigheder, der i højere grad vil gøre det naturligt for mig, at undervise fremtidige elever i boldspil.

Anatomi & bevægelsesanalyse

Anatomi & bevægelsesanalyse

Som led i vores uddannelse til idrætslærer, er det et krav at vi hverver os viden om kroppens anatomi. Førhen, har det egentlig primært været noget, jeg har forbundet med uddannelser og professioner indenfor sundhedssektoren og forskning. Men selvfølgelig giver det god mening, at vi også modtager undervisning i denne kategori, når vi senere, i vores virke som idrætslærer, skal søge at uddanne raske og sunde individer i den danske folkeskole.

Som første led i anatomiundervisningen, har vi fået en masse teori om de forskellige muskler og led. Herefter er denne viden anvendt i forhold til forskellige små lege og opgaver. Til sidst i undervisningen har vi udarbejdet forskellige bevægelsesanalyser. Disse billeder er analyser over forskellige bevægelser indenfor gymnastikkens verden.

Idrætsbiografi

Min idrætsbiografi

Idræts – fortid:

• Hvilken idrætsoplevelse er den første du kan huske

Min første erindring af en idrætsoplevelse stammer fra børnegymnastik i det lille lokale forsamlingshus. Jeg kan huske at alles forældre stod langs væggen og spændt så på, at deres sportspåklæde afkom tumlede rundt i forsøget på, at forbedre deres kropslige færdigheder. Det var dengang gymnastiksko, som mest af alt var en sok med gummisål, var et en obligatorisk del af den reglementerede påklædning, i børnenes gymnastikverden.

• Hvilke idrætsgrene har du prøvet

Jeg har gennem min sportslige “karriere” stiftet bekendtskab med ridning, volleyball, svømning, klatring, håndbold og spejder.

Af de mere vedholdende interesser, som stadig gør sig gældende i min tilværelse, kan jeg nævne styrketræning, gymnastik, udeliv og yoga.

• Hvem har inspireret dig til at dyrke idræt

Jeg tror en stor del af min omgangskreds har påvirket mig til at dyrke sport. Ligeledes har mine forældre gjort det til en naturlig del af min opvækst at bruge min krop.

Idræts – nutid

Grunden til at jeg dyrker styrketræning er at det er nemt at forene med et liv hvor der ikke forefindes et fastlagt skema over ens dagligdag. Man kan tage ned at træne når man har tid og lyst. Ligeledes er det en aktivitet som både kan skabe rum for individuel udvikling, men det danner også grobund for, at folk med kropslig interesse kan drage stor nytte af hinanden både vidensmæssigt, men også rent praktisk i at støtte, eller “spotte”, hinanden i de forskellige øvelser.

Yoga bruger jeg til at få strukket ordentligt ud, hvilket jeg ofte syntes man glemmer i styrketræningen – og noget jeg ser som nødvendigt for at mindske skader og gøre ens fysik mere mobil. Derudover syntes jeg yoga kombinere både fysisk udfoldelse med sindets tilstand – det skaber altså, for mig, en bedre forståelse for min krop.

Mit engagement i livet i det fri falder sammen med de sociale felter jeg bevæger mig i. Mange i min omgangskreds sætter stor pris på det enkle liv, der er ved at være i naturen – noget jeg også føler mig draget af.

• Hvor lang tid er du ca. idrætsaktiv om ugen

Jeg alt mellem et par timer og op til 10 timer om ugen på idræt. Det svinger meget i forhold til hvad mit liv ellers drejer sig om i forskellige perioder.

Idræts – fremtid

• Hvordan forestiller du dig som aktiv idrætsudøver om 20 år

Jeg forestiller mig at dyrke idræt så lang tid min krop kan holde til det, og jeg tror altid jeg vil vende tilbage til styrketræningen og dele af gymnastikken.

Faget idræt i skolen

• Beskriv din bedste idrætsoplevelse i skolen

Jeg syntes det er svært at pege på en begivenhed som den bedste oplevelse. Jeg tror mere det er idrætten som helhed. Jeg syntes læreren var god til at skabe samling og fællesskab om det at bruge sin krop.

• Beskriv din værste idrætsoplevelse i skolen

Ligeledes syntes jeg det er svært at pege på en bestemt negativ ting. Men jeg foragter dårlig holdånd, dårlig vinder/taber-mentaliteter og egoistiske sportsudøvere. Så de dårligste idrætsoplevelser må givet vis være, hvor disse kategorier har været i spil.

• Hvad husker du især om din idrætslærer i skolen

Ung, deltagende og opmuntrende. Han var god til at skabe stemning og provokere folk til at yde deres bedste.