Floorball, Håndbold og "boldspilsfamilier"

På seminariet i Roskilde havde vi efter julen 16/17 undervisning i  floorball og håndbold.

Floorball og håndbold er begge et "kaosspil" som har ligheder med sportsgrene som, basketball og fodbold. Der findes yderligere tre boldspilsfamilier: Net/vægspil, Slagspil og Træfspil.
Net/vægspil dækker blandt andet over tennis, badminton og volleyball.
Slagspil dækker over sportsgrene som baseball, rundbold og M-bold.
Træfspil dækker blandt andet over curling, bowling og petanque.
 

 

Ved undervisning i floorball i folkeskolen kan der defineres 7 vigtige regler:

1. Undgå slag på staven
2. Undgå skub
3. Undgå højt løftet stav (ikke over hoftehøjde)
4. Undgå liggende spil
5. Undgå stav mellem benene
6. Indslag: Foretages hvor bolden forlod banen og 1,5 m fra banden
7. Frislag: modstander skal være minimum 3m fra bolden

I undervisningen skulle vi gå sammen i grupper og selv udvælge forskellige slag vi ville forfine. Her skulle vi altså øve det tekniske element i sporten. Min gruppe valgte at øve trækskud, med både baghånd og forhånd. Foredelene ved et trækskud er at det er mere præcist end et slagskud. Af disse to trækskud er forhåndstrækskud det mest præcise.

I håndbold fokuserede undervisningen meget på det taktiske. Her skulle vi i grupperne starte med at se 5 min af en kamp mellem Danmark og Kroatien. Her fremgik det at der i håndbold ses meget krydsspil i det offensive spil. Derfor skulle vi herefter øve krydsspil, fløjkryds og et fransk kryds. Disse taktiske elementer skulle hjælpe os med at positionere os rigtigt på banen, i det færdige spil.

I både floorball og håndbold er der høj intensitet, med meget intervalløb. Derfor er det oplagt at disse sportsgrene indgår i undervisning omkring kondition og aerobe/anaerobe-processor.

Slutteligt ligger boldspil (alle 4 familier) op til at eleverne opnår viden omkring boldspillets 4 elementer som er: det taktiske element, det tekniske element, det sociale element og det etiske element.

Det taktiske element kan komme til udtryk når holdene skal positionere sig på banen samt når taktiske angreb og forsvar øves isoleret.

Det tekniske element kommer til udtryk når eleverne skal lærer at mestre sportens tekniske færdighed. Eksempelvis øve et korrekt udført trækskud eller studsninger i håndbold.

Det sociale element ligger i at klassen skal fungere som et hold og sørge for, at alle udfylder en rolle i spillet, på tværs af individuelle kompetencer. Her kan blandt andet snakkes om god holdånd.    

Det etiske element kan komme til udtryk hvis eleverne, ligesom vi gjorde på læreruddannelsen, skal give respons til hinanden efter en kamp. Ligeledes kan det komme til udtryk hvis eleverne selv skal være med til at dømme kampene.
 

Projektopgave i idræt omkring IT i idrætsundervisningen

På læreruddannelsen, blev vi stillet en opgave om hvordan man kunne inddrage IT i folkeskolens idrætsundervisning.

Jeg ville i dette indlæg inddrage forskellige uddrag af opgaven, da disse uddrag kan hjælpe mig som fremtidig idrætslærer.

Didaktiske overvejelser 

Ifølge UVM fremmer hyppig brug af IT i undervisningen, elevers kompetencer til fremtidens samfund (UVM, 2016). I forbindelse hermed argumenterer Undervisningsministeriet yderligere at brug af IT kan være med til at skabe en differentieret undervisning. I ovenstående undervisningsforløb ligger differentieringen i elevens eget valg af spring samt fokuspunkter på dele af springet. Eleven har mulighed for at tage udgangspunkt i eget niveau og egne færdigheder. 
Jeg har valgt at centrerer undervisningsforløbet omkring videoevaluering i denne disciplin, af flere årsager. For det første sker bevægelserne i redskabsgymnastik hurtigt. Det kan derfor være svært, selv for erfarne gymnaster, at finde fejl og rette sig selv, efter endt spring. For det andet giver videooptagelser eleven, eller gymnasten, mulighed for at opdele springet, for derefter at fokusere på, at forbedre specifikke delelementer i selve øvelsen.
I forhold til Lars Elbæk, vil nærværende undervisningsprogram understøtte læring 1 – digital mediering af bevægelser, hvor eleven iagttager bevægelser og metodikker på nettet (Elbæk, 2014). Videre vil det understøtte læring 2, hvor elever skal kunne sætte disse iagttagelser ind i situeret praksis når de bliver filmet i deres egen øvelse, og skal reflektere over egne færdigheder, og handle ud fra dette personlige ståsted. Deres personlig ståsted bliver sat op mod de korrekt udførte øvelser, udstukket af læreren, og eleverne skal deri kunne formulere forskelle i bevægelsesmønstre, og lave en handleplan (ovenstående skema) ud fra denne viden.  
I forhold til brug af Apps til videofilming er der valgfrihed hos eleverne (mange kamera-apps fra producenten, understøtter slow motion-visning). Dog vil appen Slow Motion Frame Video Player blive foreslået til eleverne.
Målet for undervisningen er, at eleven via dialog med partner og evaluering af videooptagelser, kan analysere egne og andres bevægelsesmønstre i redskabsgymnastik. Endvidere er det vigtigt at eleven formår at ændre bevægelsesmønstre gennem evaluering af egen praksis. Undervisningsforløbet understøtter flg. Forenklede Fælles Mål: Idræt à 9. Klasse à Redskabsaktiviteter à Fase 1: Færdigheds og Vidensmål. + Fase 2: Vidensmål.   
I forhold til bevægelsesanalyse er det meningen, at dette skal hjælpe eleverne med at formulere fagudtryk på egen idrætspraksis i en eventuel eksamenssituation.

Lærerens rolle i undervisningsprogrammet

Lærerens rolle i denne undervisning, er i høj grad at fungerer som vejleder og spare med eleverne om valg af øvelser, opdeling af spring mm.. Det foreslås endvidere at læren tager imod usikre elever og i araberspringet.   

Elevernes afgangseksamen

I forhold til elevernes afgangseksamen, vil jeg argumentere for at eleverne har dokumenteret dette forløb, både skriftligt i skemaet og via videofilm, da de må medbringe disse elementer til selve eksamen, ifølge UVM´s vejledning for 9. Klasses idrætseksamen. ”...Dette omfatter eksempelvis egne noter, tekster og multimodale tekster, digitalt udstyr og internettet…”(UVM, 2016, ”Vejledning i folkeskolens prøver i faget Idræt” s. 13 ). Ydermere beskriver vejledningen at eleverne bliver bedømt på deres anvendelse af fagord og begreber (Ibid: 27). Til sidstnævnte kan en bevægelses analyse over springet, fremstå som et hjælpemiddel til eksamen. 

Undervisning i O-løb på læreruddannelsen i Roskilde

I oktober måned havde vi på læreuddannelsen i Roskilde en givende forløb omkring orienteringsløb. Ialt var afsat to uger til forløbet som var en fin sammensætning af teori og praksis.

Teori

Når man umiddelbart kigger på et kort som er anført herover, kan man hurtigt danne sig et overblik over hvad der hhv. er stier/veje, vådområder og tæt skov. Men nærstuderer man kortet, finder man hurtigt ud af at der findes mange optegnelser, som det utrænede øje ikke kan gøre rede for.  Her vil der med fordel kunne undervises i basal kortgenkendelse.

Herunder vil jeg beskrive, hvad der for mig, var de vigtigste optegnelser.

Fladegenkendelse. Når man ser på et kort fremgår der forskellige flader med forskellige farver. Dette kan angive om det er en åben mark, sø/hav, almindelig skov eller svært fremkommelig skov. Fladegenkendelse kan både bruges til at orientere sig efter samt til at vurdere om man kan skyde genvej. Man kan jo eksempelvis nemt skyde genvej gennem åben skov, mens det er ret svært over en sø. 

Højdekurver. Højdekurver kan bruges ligesom fladegenkendelser. Stregerne indikere stigning/fald.  Jo tættere stregerne er, jo stejlere er stigningen/faldet.  

Målet indikeres med to cirkler

Opfang. Bruges til at beskrive genstande der er nemt genkendelige nær en post. Eksempelvis skur, T-kryds, hegn osv. 

En enkelt rund cirkel indikerer en post.

Punktgenstande. Disse er eksempelvis sten, lavning, hul osv. 

En trekant indikerer start for løbet.

O-løbs pæl. Der findes to forskellige former for poster i O-løb, enten O-løbs pæl eller skærm. Her bruges enten den røde clipper eller kontrolnummeret og denne form for post er stationær. 

O-løbsskærm. Med skærme kan man selv bestemme hvor ens poster skal være i skoven. Ophænges i buske eller træer. Monter enten clipper, kontrolnummer  opgaver mm. Husk skærmen kun må hænge i skoven i 24 timer, ikke henover natten og skal være markeret med hvem der bruger den og hvornår løbet finder sted, eksempelvis: Læreruddannelsen UCSJ Roskilde 21/4 2016.

Praksis

I uge 41 havde vi deltagelsespligtig undervisning i O-løb i Boserup Skov. Her havde alle studiegrupper forberedt deres eget O-løb til resten af holdet.  Slutteligt havde vores undervisere forberedt et længere løb fredag formmiddag. Løbene var meget varierede af flere forskellige grunde. For det første havde hver studiegruppe hvert sit område i skoven, således at man for hvert løb kom ud i nye omgivelser. For det andet havde hvor studiegruppe sammensat løbet forskelligt. Nogle havde opgaver på poster, andre brugte kontrolkoder. Det var vældig godt at være på forskellige løb og herigennem få inspiration til forskellige måder, at afholde det på, når vi nu kommer ud i den danske folkskole. Et O-løb til en 9. klasse kan se meget anderledes ud end et løb til en 4. klasse. 

O-løb er ikke noget jeg har beskæftiget mig med før, og det er ikke en sport jeg ville have stiftet bekendtskab med, hvis ikke jeg havde været på læreruddannelsen i Roskilde. I mine øjne er det en fantastisk måde at være i naturen på, fordi løbet netop kræver at man tager stilling til de ting man ser i naturen. Man går eller løber ikke bare i skoven, man bruger skoven og dens kendetegn og ligger i virkeligheden meget mærke til, de omgivelser der omslutter én.   

Billede fra en af de andre studiegruppers O-løb

Vores studiegruppe!

O-løb i Frederiksberg Have

O-løb i Frederiksberg Have

Tirsdag d. 18/9 var jeg på et O-løb i Frederiksberg Have med Charlotte fra min studiegruppe. Vi havde begge tænkt at det ville være svært at finde et O-løb midt i København. Efter et hurtigt besøg på hjemmesiden www.findveji.dk, blev vi dog meget klogere. Det vrimler med forskellige løb man kan udføre i Københavns parker, samt en del i Amager Fælled. Herunder ses dokumentationen for løbet og hvordan vi udførte det. Løbet er gennemført i gå-tempo, da hjemmesiden angav at man helst ikke så løbende gæster. 

Den rute der blev gået til de forskellige poster fra Endomondo.

Information omkring løbet fra Endomondo

Herunder ses de de billeder jeg har taget, som kan krydstjekkes med det efterfølgende skema, som er fra fra www.findveji.dk.

Her ses et kort over Frederiksberg Have med de 20 forskellige poster.

Posterne blev  gennemført i rækkefølgen anført herunder. Nummeret på posten hænger sammen med bogstavet fra skemaet fra www.findveji.dk 

1R, 19N, 14B, 6I, 2E, 18F, 4G, 13K, 16Q, 12O, 3P, 9H, 15L, 8T, 20S, 10C, 7A, 5M, 11D

Evaluering

Løbet er ikke at sammenligne helt med et O-løb i eksempelvis Boserup Skov af flere årsager. Dels finder løbet sted i en park, altså er der tydelige stier og grusveje, dels er de åbne områder langt mere fremkommelige, hvis man skulle finde på at skyde genvej. Når det så er sagt så gav løbet et godt indblik i hvordan et O-løb fungere, fordi man via kortet bliver nødt til at bruge de forskellige afmærkninger og opfang. Jeg ser løbet som særdeles velegnet til en alternativ idrætstime i en københavnsk skole. Herudover danner løbets lokation også et fremragende grundlag, for et tværfagligt (for)løb med eksempelvis historie.   

Alt i alt en hyggelig formiddag :)

Fodbold

Ved undervisning i fodbold i folkeskolen kan man som lærer med fordel overveje hvilken didaktik man vil bruge, samt hvad målet med undervisningen bør være.

I min optik er det vigtigt at have for øje at fodbold i folkeskoleregi, ikke skal sidestilles med fodbold i klubregi. Målet for de to områder bør være forskelligt, ligesom deltagerne i de to områder er vidt forskellige. 

I vores undervisning på læreruddannelsen i Roskilde var vi selv deltagere, ligesom eleverne vil være i folkeskolen.  Vores underviser opstillede derfor forskellige handleformer for os deltagere, hvor vi var igennem alle formerne. 

         Bevæge sig

Øve

Træne

Præstere

Undersøge

Fremsætte ideer

Aftale/beslutte

Diskutere/beslutte

At bedømme

At fremvise

De forskellige handleformer for deltageren forudsætter forskellige måder at arbejde med træningen

på. Samtidig kan de oplagt hænge sammen. Eksempelvis kan man opstille en opgave hvor deltagerne

skal undersøge et område, derefter diskutere/beslutte, så træne/øve, for til sidst at fremvise. 

Indenfor disse handleområder arbejdede vi også på forskellige måder. Ved nogle af opgaverne

arbejdede vi deduktivt - vores underviser præsenterede os for det færdige produkt. Der var så at sige

et færdigt resultat vi skulle mestre og øve. Ved andre opgaver arbejdede vi induktivt. Her fik vi altså

rammerne for opgaven, men skulle selv finde en løsning.  

Ved nærmere analyse bliver det hurtigt klar at den ene metode ikke udelukker den anden. Derimod

kan de nemt kombineres således af en deduktiv undervisning, sagtens kan have elementer af

induktive arbejdsformer. 

I alt sport kan man arbejde med enten regression eller progression. Dvs. enten vende tilbage til noget

kendt, eller bevæge sig fremad til det ukendte (næste læringsskridt). Det var tydeligt at nogle af

idrætsholdets fodboldspillere arbejdede regressivt, da de kendte teorien bag de forskellige spark og

øvelser, på forhånd. Derimod var det også tydeligt hvem der arbejdede i en progressions-fase. 

Forskellige indlæringsformer har vi arbejdet med før, men også i dette forløb blev de præsenteret og

afprøvet. De to metoder hedder, Elementmetoden eller Helhedsmetoden. Den første metode opsætter

man forskellige elementer, indtil man har en helhed. I helhedmetoden har man først det 

færdige resultat, for derefter at udvælge forskellige elementer - dog med konstant fokus på helheden 

(man træner hen imod helheden).  

Som en del af fodboldforløbet fik vi stillet en skriftlig opgave. Denne lagde op til at vi, i et brev til en

7. klasse, skulle forsvarre vores undervisning i fodbold, i klassen idrætstimer. Herunder kan brevet

samt en undervisningsplan læses. 

Kære forældre i 7. Klasse.

Jeg har snakket med jeres børns klasselærer og kan forstå i havde et konstruktivt og givende forældremøde den anden aften, men at i stillede spørgsmål til hvorfor jeg har valgt at inddrage fodbold i idrætsundervisningen. Derfor sender jeg jer her, som lovet, en skriftligt redegørelse for min undervisning.

Først vil jeg herunder præsentere direkte uddrag af forenklede fælles mål taget fra www.emu.com.

 

Modul 1 - 2 lektioner (90 minutter) Fokusområde: Forsvarsfærdigheder Læringsindhold: Bevægelse mens bolden er på vej Korrekt forsvarsstilling Korrekt afstand	Indhold: Opvarmning Øvelse af de fem grundspark parvis. Først induktivt, hvor mange måder er der. Derefter retter den erfarne den anden og omvendt. 1 mod 1 defensivt uden mål 1 mod 1 defensivt med mål Spilles 4 mod 4 Bad
Modul 2 – 2 lektioner (90 minutter) Fokusområde: Angrebsfærdigheder Læringsindhold: Boldmodtagelse Drible i tempo Udfordre modstanderen Skifte tempo og retning	Indhold: -   Opvarmning 1 mod 1 offensivt uden mål -  induktivt 1 mod 1 offensivt med mål og finter - deduktivt 1 mod 1 med ryggen til forsvar Spilles 5 mod 5 Bad
Modul 3 – 2 lektioner (90 minutter) Fokusområde: Turnering Foldboldkamp i 7-mands hold Læringsindhold: Undervejs i turneringen vil de forskellige hold blive bedt om at snakke taktik og afprøve nye muligheder	Indhold: -          Opvarmning Turnering Afrunding af forløb Bad

Hvis vi starter med at forholde os til boksen som beskriver normer og værdier. Her er det vigtigt at eleven har viden om forskellige normer og værdier i forskellige aspekter i idrættens verden. Dette leder mig frem til fodbold i idrætsundervisningen. I den sammenhæng vil jeg understrege at der er stor forskel på fodbold i skoleregi og fodbold i sportsklubberne, hvor det hver enkelte barn arbejder individuelt og fremmer sit eget talent. Når vi har fodbold i Idræt vil der være elever som aldrig har deltaget i en fodboldkamp. Derfor vil jeg som idrætslærer sætte boldbasis højt og det sociale samspil, da det handler om at fremme elevernes forståelse for fodbold og derfor vil jeg heller ikke træne dem i traditionelt fodbold, men snarere gå ind og arbejde med teknik og udvikling af boldspil via forskellige lege. Alle elever vil hele tiden have forskellige positioner i legen og i spillet med bolden - så eleverne bliver så alsidige som overhovedet muligt. Derudover vil jeg bruge legen til at inkludere alle eleverne i klassen og samtidig bruge de dygtige fodboldspillere til, at dele ud af deres viden og lære de elever som ingen fodbold kendskab har. herved opnås, i min optik, et samarbejde og tolerance mellem eleverne indbyrdes.   

Jeg vil derfor som lærer havde det induktive undervisningsprincip i fokus, hvor jeg som lærer opstiller rammerne, hvorefter eleverne selv finder løsningen. Dette syntes jeg er vigtigt da eleverne her har mulighed for blive nysgerrige og åbne, overfor forskellige måder at håndtere bolden på. Det er for idrætsundervisningen vigtigt at de bliver fortrolige med bolden inden vi bevæger os mere over i det deduktive princip, hvor jeg som lærer fortæller dem hvilken opgave/leg de skal lave og dermed giver dem de færdige løsninger, såsom en træner ofte vil benytte sig af i fodboldklubben.   

Atletik     

Atletik kommer fra det græske ord athlos, som betyder konkurrence. Atletik består af forskellige løbe, kaste og springe-discipliner. På læreruddannelsen arbejdede vi i efteråret 2016, med nogle af disse discipliner.

Spydkast

I spydkast arbejdede vi først med kastet fra udgangspositionen, derefter satte vi impulsskridt på, og derefter valgfrit tilløb. Herunder ses en bevægelses analyse af spydkastet, samt rettelser til mig selv.      

Skemaet herunder viser hvilke led og muskler der aktiveres hvor og hvornår i et spydkast med impulsskridt. Skemaet starter fra udgangspositionen der hedder: Stående med skulderbredde mellem benene, kastearm løftet med spyd i 90 grader ud fra skulderen.

Bevægelse	Koncentrisk arbejde Agonisten	Antagonisten (Excentrisk arbejde?)
1.      Impulsskridtene består af tre skridt. Et langt efterfulgt af et kort krydsskridt, og til sidst et langt igen, for at komme i stemstilling med bagerste ben og derved skabe en forspænding til kastet. Krydsskridtet sørger for at kasteren roterer en smule om sin vertikale akse, for at kunne skabe mest muligt moment til kastet. Venstre ben føres frem. Dette skaber et bøj i venstre del af hoften samt et stræk i højre del af hosteledet.	Den firehoved knæstrækker. Hoftebøjeren.	Den store sædemuskel, Hasemusklen.
2.      Krydsskridt. Højre ben føres frem samtidig med at overkroppen roteres en smule om højre skulder. Dette skaber et bøj og en lille indadføring i højre del af hoften, samtidig med at venstre hofteled strækkes.	Indadførren, hoftebøjeren, den firhoved knæstrækker.	Den store sædemuskel, hasemusklen.
3.      Samtidig med krydsskridtet strækkes kastearmen bagud. Dette medfører et stræk i skulderleddet.	Den tre-hoved armstrækker (triceps), bagside skulder (bagside af deltamusklen), Kappemusklen	Den Tohovede Armbøjer, Brystmusklen, Forside skulder (front delta)
4.      Modsatte arm peger frem, i en vinkel på 30-40 grader.  Dette medfører et bøj i skulderleddet.	Forside Skulder, midt skulder, Brystmusklen, den trehoved armstrækker	Bagside skulder, kappemusklen, den tohoved armbøjer (biceps)
5.      Efter krydsskridtet tages et langt skridt med venstre ben. Dette medfører at kasteren laver en forspænding i det højre (bagerste) ben.	Den firehoved knæstrækker. Hoftebøjeren.	Den store sædemuskel, Hasemusklen.
6.      Nu igangsættes kastet. Herfra føres den bagerste arm fremad således at at man kommer tilbage i udgangspositionen – der sker et bøj i kastearmens skulderled samt i albueleddet. Modsatte arm føres bagud for at skabe rotation om den vertikale akse.	Kastearm: Den store brystmuskel, Forside skulder (front delt), Skrå mavemuskler (i modsatte side af kastearmen), den tohovedet armbøjer (biceps) Modsatte arm: Kappemusklen, Bagside skulder, Triceps	Kastearm: Kappemusklen, Bagside skulder, Den Brede Rygmuskel Modsatte arm: Den store Brystmuskel, Forside skulder, Biceps.
7.      Fra udgangspositionen føres kastearmen frem og albueleddet strækkes. Kastet afsluttes med at slippe spyddet i en ca. 45 grader vinkel – i samme princip som ved kast med dartpil.	Kastearm: Den trehovedet armstrækker (triceps), Den brede rygmuskel, Den Store Brystmuskel.	Kappemusklen, Bagsideskulder (deltamusklens bagside), den tohovedet armbøjer (biceps)

OBS: step 4-5 sker flydende i én bevægelse, men for analysens skyld, er den opdelt i to faser.

Rettelser af mit spydkast

1.      Venstre arm skal pege i kasteretning (ca. 45 grader i kasteretning). Min arm var ikke aktiv nok, og pegede ikke i den rigtige retning. Fysiologisk skulle jeg være mere opmærksom på en kontraktion i venstre forskulder, samt en kontraktion i venstre arms triceps (trehoved armstrækker).

2.      Ydermere kunne jeg med fordel have haft mere fokus på den sidste del af kastet, inden spyddet blev sluppet. På Videoen ligner det, at jeg slipper spyddet for tidligt. Jeg får altså ikke ført kastearmen ind foran kroppen, og færdiggjort kastet korrekt. Denne fejl kunne afhjælpes dels ved, at have fokus på den arm der skal angive kasteretningen (punkt 1.) men eventuelt også ved en hurtigere kontraktion i den store brystmuskel, når selve kastet igangsættes.

                            

Hækkeløb

Hækkeløbs findes i forskellige distancer herunder 60, 100, 110, 200 og 400 meter.

I hækkeløb er det det første bens arbejde er det som styrer hele hækpassagen. Det er vigtigt at man skal løbe over hækken, ikke hoppe overden. Den indledende del i førstebenets arbejde at et højt knæløft i løbsretningen, som følges af en udstrækning af underbenet over hækken. Første ben skal efter en passage af hækken trækkes aktivt ned mod jorden, for dermed at få en aktiv fodisætning og en hurtig hækpassage.

Andet bens arbejde indebærer at man vinkler benet over hækken. Derefter trækker løberen benet frem til et nyt løbeskridt. Denne bevægelse skal ske hurtigt, uden at løberen roterer til siden – man skal blive i løberetningen.

Selve disciplinen hækkeløb har en særlig løberytme med 3 skridt mellem hækkene. Det er vigtigt at man træner denne løberytme, da man skal være aktiv mellem hækkene for ikke at miste fart. Jo højere fart man har mellem hækkene, desto mindre eksplosiv behøver man være i selv springet over hækken.

Hækkeløb er, ligesom mange andre dele af atletikkens verden, en svær teknisk disciplin. Ved hækkeløb i folkeskolen, foreslås det at man først øver løbet over lave elementer, for derefter at avancerer. Ligeledes vil det være en fordel at splitte disciplinen op i forskellige delelementer, for nemmere at kunne fokusere på enkle tekniske færdigheder. Man kan altså gå efter del-del-hel princippet.    

                                                                                      

Højdespring

Fosbary Flop er det ideelle afsæt til højdespring. Fremgangsmetode til det er beskrevet herunder.

Det er vigtigt at springeren sætter af med et ben, ellers bliver det underkendt.
1, 2 hop (3).
Et bens afsæt, enkelt benarbejde. 
Sving med hoften/fører hoften frem, kraft fra svinget og en anden bevægelse sættes ind og giver svinget kraft.

Koncentrisk arbejde. Går fra sving til kip (lidt ligesom i en stående baglænder). Vægtforskydning, afsæt, sving og kip. 
Stemskridt (en mekanisme sætter gang i flere bevægelser), vægtforskydning. 
Forspænding i låret = dynamisk afsæt

Tilløb, langt, kort, langt. Rulleafsæt, fjederafsæt, Rulleafsæt.
Husk drejning om vertikal akse, stemskridt (klar til afsæt) og træk armene op over hovedet.

Længdespring

Denne disciplin kan opdeles i tre faser tilløb, afsæt og landing.

Når disse delelementer er tillært kan man tilføje en ekstra fase, nemlig svævefasen

Tilløb: hurtighed, kan med fordel trænes som et stigningsløb, så man lærer at opnå max fart ved afsæt 

Afsæt: kan også øves inde, det er et etbensafsæt, man sætter af i et stemskridt så man opnår maksimal koncentrisk arbejde, tyngdepunktet ligger bagud (altid ved stemskridt). 

Svævefase: lukke sig sammen for at få længde, dermed omsættes hastigheden til længde, efter afsættet svinger det modsatte ben og der laves et kip, hoftebøjerne bruges til at hive sig opad.

Landing: kan også trænes inde i madras, lære at springe fremad i stedet for opad.

                                                          

100-800 meter

Vi startede med 100 meter, for derefter at bevæge os op i løbedistance. Efterhånden som distancen blev længere, skulle vi sætte individuelle mål for næste løb. Dette gav et indblik i, at man umuligt kan holde den samme kadence – man bliver nødt til at sætte farten ned. Øvelsen var ideel til at snakke om aerobt og anaerobt muskelarbejde. Her sås det at man sagtens kan udføre en 100 meter, ved maksimalt arbejde, fordi ens atp-lagre ikke bliver opbrugt på denne korte distance. Derimod er man nødsaget til ikke at overskride end atp-lagre for meget, på en 800 meter. Det var forbløffende hvor meget man blev nødsaget til at nedsætte sin kadence/gennemsnitshastighed.  

Hvorfor atletik i folkeskolen?

De vigtigste grunde, er i min optik, at denne sportsgren ikke er ligeså udbredt som eksempelvis fodbold. Derfor vil eleverne i højere grad have samme udgangspunkt inden et atletikforløb påbegyndes. De er så at sige mere på ”common ground”. Herudover kan de forskellige discipliner indenfor atletikken, være en fordel for nogle af de elever, der normalt ikke har det bedste udgangspunkt. Det kunne eksempelvis tænkes at klassen ”store” dreng havde en del flere kræfter til at kaste spyddet, end den lille dreng, der kan løbe solen sort på en fodboldbane.

Til sidst vil jeg argumentere for, at mange af atletikkens elementer, og teorien bag disse, understøtter mange andre sportsgrene hvor kast, løb og spring indgår.